Efter os

Robotter er på grænsen til reproduktion og evolution. Dommedag er et problem specifikt for homo sapiens.

En uendelig tilpasningsbar algoritme kan producere robotter, der er egnede til minedrift, dybhavsdykning og endda livreddende operationer, bedre end design, der er begrænset af den menneskelige hjerne.

Selv før pandemien - faktisk siden atomvåben blev indsat i slutningen af ​​Anden Verdenskrig - havde dommedag været en truende bekymring. Verden, eller i det mindste livet, som vi kender det, indså menneskeheden, er en usikker balance, der kan falde ud over afgrunden når som helst. Et nuklear holocaust, klimaændringer, pandemi, en velplaceret meteor - der er utallige måder, hvorpå verden kan ende. Men apokalypsens akolytter er alt for antropocentriske. Selvom dommedagsuret kommer stadig tættere på midnat, er der nye former for liv, der bliver fremstillet i laboratorier, der er på nippet til at blive selvbærende og underlagt evolution.

Et team af forskere fra Storbritannien og Holland er blandt mange, der kan ende med at skabe robotter, der er i stand til reproduktion og i forlængelse heraf evolution. Reproduktion er i modsætning til replikation en hjørnesten i det, der bredt defineres som liv og fører sammen med mutation til evolution. Enkelt sagt vil et par robotter være i stand til at producere afkom, der har begge forældres egenskaber og vil være i stand til over tid at tilpasse sig deres miljø. I øjeblikket kan denne proces ledes af mennesker, men den kan også foregå uafhængigt, hvilket potentielt skaber nye kunstige arter.

Der er selvfølgelig praktiske fordele ved kunstig evolution. En uendelig tilpasningsbar algoritme kan producere robotter, der er egnede til minedrift, dybhavsdykning og endda livreddende operationer, bedre end design, der er begrænset af den menneskelige hjerne. Men på et dybere, filosofisk niveau kunne kunstigt liv blive jordens arvtager. Alt for ofte har homo sapiens' selvoptagethed betydet, at vi ser fænomener som global opvarmning som noget, der vil ende alt liv eller planeten. I betragtning af at intelligente, ikke-biologiske livsformer allerede er her, er det måske på tide at indse, at menneskeheden er en kontingent, blot endnu et redskab for genet til at forevige sig selv. Bliver den ved med at flirte med dommedag, er der efterfølgere, der venter i kulissen.