Kan den amerikanske presse tage fat på Donald Trump, den mest magtfulde mand på jorden?

Donald Trump fører krig med den amerikanske presse. Han er konfronterende, provokerende, subversiv og direkte uundskyldende. Men onsdag kom US Press Corps. svarede med et sønderlemmende brev og nægtede at bøje, knække eller bukke.

Donald Trump med konen Melania Trump. (Kilde: AP)Donald Trump med konen Melania Trump. Kilde: AP

Donald Trump fører krig med den amerikanske presse. Han er konfronterende, provokerende, subversiv, pervers og direkte uundskyldende. Han har kaldt pressen en række ting: svigtende bunke affald, uærlig, skæv, falsk, blandt andre adjektiver. I sidste uge brugte Trump imidlertid på sin første pressekonference platformen til at lancere et målrettet angreb mod et intetanende medie. I, hvad der så ud til at være en uhyggelig opdel-og-hersk-politik, stenede han spørgsmål fra journalister, der tilhørte visse nyhedsorganisationer, mens han tøvede og svarede andre. Det virkede som om han forsøgte at bygge en subliminal mur mellem nyhedsorganisationer og skabe konkurrencedygtige rivaler inden for pressebroderskabet.

På konferencen, mens CNNs seniorkorrespondent i Det Hvide Hus, Jim Acosta, kæmpede for at imødegå Trumps angreb på CNN vedrørende organisationens reportage om Trump-Rusland-båndene med et spørgsmål, nægtede den valgte præsident at anerkende det. Ingen! Ikke dig. Ingen! Jeres organisation er forfærdelig, svarede Trump eftertrykkeligt. Acosta bakkede selvfølgelig ikke så let tilbage. Han fortsatte med at gentage sit spørgsmål, hr. nyvalgte præsident, siden du har angrebet vores nyhedsorganisation, kan du så give os en chance? Hvortil Trump svarede skarpt: Vær ikke uhøflig. Nej, jeg vil ikke stille dig et spørgsmål.

Men onsdag svarede pressen med et sønderlemmende brev, der skitserede dens afvisning af at bøje sig, knække, bøje sig eller gå tilbage til Trumps unge raserianfald. Columbia Journalism Review offentliggjort et åbent brev skrevet af US Press Corps til den valgte præsident, som for første gang så ud til at være et samlet, verbalt pansret opfordring til kamp fra pressen:

Du kan beslutte, at det ikke har nogen fordel at give journalister adgang til din administration, skrev CJRs Kyle Pope. Vi tror, ​​det ville være en fejl fra din side, men igen, det er dit valg. Vi er rigtig gode til at finde alternative måder at få information på; ja, noget af det bedste rapportering under kampagnen kom fra nyhedsorganisationer, der blev forbudt fra jeres stævner. At fortælle journalister, at de ikke får adgang til noget, er ikke det, vi foretrækker, men det er en udfordring, vi nyder.

Det er en udfordring i orden, men spørgsmålet, der opstår, er dette: Er den amerikanske presse i stand til at leve op til den udfordring, Trump har stillet for den? Sandt at sige er pressen drevet af store virksomheder, som i sagens natur er kapitalistiske. For at sige det enkelt, journalistik er sårbar over for kapitalisme. Dengang gjorde for eksempel Rupert Murdoch, ejeren af ​​News Corp. det til sin dagsorden at nedgradere journalistikkens standarder for at øge salget af hans avis, The Sun. Han introducerede side tre-pigen, som viste en topløs kvinde på hvert nummers tredje side. Dette øgede åbenbart salget af avisen. Faktisk skrev mediekritiker Robert McChesney i Corporate Media and the Threat to Democracy, at det er dyrt at lave effektiv journalistik, og virksomhedsledere indser, at den sikreste måde at fede profit på er at fyre redaktører og journalister. Pressen, der ejes af store mediekoncerner, er derfor modtagelig for at udvise en pro-business, profit-præget vinkling. Det er tydeligt, at det tjener virksomhedskapitalismen og den velhavende amerikanske elite.

Trump er en magtfuld forretningsmand, og den 20. januar bliver han det mest magtfulde menneske i verden. Han har allerede mediemoghul, Rupert Murdoch (Fox News-chef og ejer af The Wall Street Journal, New York Post og andre publikationer) på sin side. Man kan dog argumentere for, at ikke alle ejere af en nyhedsudgivelse er pro-Trump. Tag for eksempel Jeff Bezos, ejeren af ​​The Washington Post, som har været enormt kritisk over for Trump. Han er gået ud for at sige, at Trumps handlinger vil udhule demokratiet. Og lad os heller ikke glemme den hårslidende, kontroversielle og virulente krig mellem den nyvalgte præsident og The New York Times, hvor førstnævnte gentagne gange har kaldt The Times for en svigtende udgivelse. The Times' udgiver Arthur Sulzberger Jr. har dog skrevet (november 2016) for at sige, at Trump ville blive dækket uden forudindtagethed. The Times er bestemt ikke bange - vores undersøgelsesrapport har demonstreret vores mod mange gange. Den frygtløse, hårdt kæmpede journalistik vil altid stå som rygraden i The Times, uanset præsidenten. Dette er selvfølgelig et øjebliksbillede af dem, der står sammen med Trump, og dem, der ikke gør.

Uanset dem, der er imod Trump, er den nyvalgte præsident klar over den uforlignelige kommando, han udøver, hvorfor han ikke tænker sig om to gange, før han begynder at udtale sig mod medierne. Og veteranamerikanske journalister er opmærksomme på den mørke sky, der tårner sig op over det amerikanske pressekorps frihed. Sidste år brugte den multi-prisvindende journalist, CNN's Christiane Amanpour, Committee to Protect Journalists Award-ceremonien til at give udtryk for sine bekymringer med hensyn til sandsynligheden for, at den frie presse bliver lagt i håndjern. Vi er ikke der, men postkort fra verden: sådan går det med autoritære som Sisi, Erdoğan, Putin, ayatollaherne, Duterte, et al.. Først bliver medierne anklaget for at opildne, derefter sympatisere, derefter associere – indtil de pludselig bliver anklaget for at være fuldgyldige terrorister og subversive. Så ender de i håndjern, i bure, i kængurudomstole, i fængsel – og hvem ved så? Ved samme begivenhed gentog The New Yorkers redaktør David Remnick Amanpours synspunkter ved at sige: I år er truslerne mod pressefriheden ganske tæt på hjemmet. Det er lige her.

Trumps æra varsler en mørk, makaber virkelighed for det amerikanske pressekorps. Det bliver nødt til at forene sig og virkelig kæmpe denne kamp hårdt. I aftes, da Barack Obama talte ved sin sidste pressekonference som USA's præsident, sluttede han sin tale med: Mange tak, pressekorps. Held og lykke! Så bankede han på træet to gange, inden han gik fra scenen.

Held og lykke, US Press Corps. Held og lykke.