Krydsede kabler

• Kategori: Kolonner

Bruger Zizekian-logik til at læse den igangværende Sun TV-krise.

Der var angiveligt et hidtil uset monopol udøvet af Sun TV-gruppen under det sidste DMK-regime.

Juridisk udvikling vedrørende SUN TV-gruppens krise tvinger os til at forlige os med den ejendommelige kontekst i Tamil Nadus tv-sektor. Årsagerne til denne ejendommelighed findes ikke alene i Tamil Nadu. De peger også på, hvad der foregår i de centrale ministerier for telekommunikation, information og radio- og tv samt indenrigsanliggender.

Tamil Nadu-medieverdenen, og dens tv-sektor i særdeleshed, kræver et kritisk perspektiv for at afdække de dybere betydninger af dens mærkelige politiske økonomi. Det, der gør det mærkeligt, er undergravningen af ​​konventionelle forhold. Det konventionelle forhold, hvad angår sammenhængen mellem medier, erhvervsliv og politik, er for det meste ligetil. Et politisk parti kan eje medieorganisationen og kan offentliggøre både dens politiske og mediedagsordener. Som medlemmer af den informerede offentlighed kan vi finde ledetråde om de mulige forbindelser med dagsordenerne for forretningsgrupper tæt på partiet. Eller en erhvervsgruppe, med links til partiet, kan eje en medieorganisation.

Den anden grund til, at Tamil Nadus sag er mærkelig, er, at politiske partier ikke ejer tv-medier. Det gør erhvervsgrupper heller ikke med få undtagelser. Det gør familiemedlemmer til partiledere. For det tredje den cykliske måde, hvorpå både DMK og AIADMK kom til at kontrollere tv - i første omgang gennem multi-system operator-ruten (MSO), derefter gennem filmrettigheder til tv og efterfølgende gennem deres kontrol med aviser, radio og andre kanaler. For det fjerde den vertikale integration af kabel-tv-sektoren, såsom produktion og distribution, af familiemedlemmer til DMK og AIADMK. Da JJ TV (den første version af Jaya TV) blev lanceret i 1995, blev den ledsaget af dens MSO-version. MSO'en tiltrak den samme kritik, som Marans' Sumangli Cable Vision (SCV) gjorde, da den blev en monopolspiller - mørklægning af rivaliserende kanaler og klippede kabler af rivaliserende MSO'er. Kulturen med black outs og at skære kabler har fortsat siden midten af ​​1990'erne. I nyere tid har der været anklager for at SCV har skåret linjerne af Arasu Cable og Arasu Cable SCV.

For det femte er sagen om tv i Tamil Nadu forbundet med knibe Arasu Cable, master MSO, der blev lanceret af delstatsregeringen i 2007. Enheden gik i en dyb dvale, da IAS-officeren bemandede posten i Arasu under den sidste DMK-administration kom i konflikt med DMK-familien på grund af hans aktion mod Marans' SCV.

Arasu Cable blev genoplivet, da AIADMK vendte tilbage til magten i 2011, med en bøn om, at det ville være i modstrid med SCV's monopolpraksis. Men der er rapporter om politisk indblanding i at skubbe kanaler ind og ud af det primære band, den samme anklage, der gjorde Sun TV-gruppens MSO berygtet. I teorien var en statsdrevet MSO i en stat, der var vidne til det grimme nedfald af SCV-monopolet, en god strategi til at genvinde mediediversitet og pluralisme. Men i praksis kunne Arasu Cable ikke unddrage sig sit billede af en enhed kontrolleret af partiet ved magten.

Der var angiveligt et hidtil uset monopol udøvet af Sun TV-gruppen under det sidste DMK-regime, da filmdistribution og -udstilling kom til at være knyttet til skæbnen for tv-rettigheder til nye udgivelser på kanaler forbundet med den regerende familie. Opfordringerne til love om ejerskab på tværs af medier blev mere hårde i Tamil Nadu.

Den nuværende krise har sin oprindelse i de atypiske måder, hvorpå tv-sektorens vækst blev dyrket til propagandistiske formål af kongressen på højden af ​​Indira Gandhis embedsperiode som I&B-minister og derefter som premierminister. Den uregulerede måde, hvorpå denne model blev lavet for at afgive sit aftryk - da afslutningen på den kolde krig gjorde det muligt fra den ene dag til den anden at skaffe utroligt billige satellittranspondere fra sovjettiden af ​​politisk indflydelsesrige enheder, der allerede har lyst til at gå ind i sektoren i stater som Tamil Nadu - er roden til den nuværende krise.

Bortset fra et enkelt tilfælde af lovgivning - 1995 Cable Television Networks Regulation Act (ændret i 2011) - og indsættelse af regulatoren for en helt anden sektor, Trai, til at tage ansvaret for udsendelsessektoren, er Indien det eneste store demokrati uden en dedikeret medieregulator. Dette har resulteret i utallige etiske og faglige krænkelser.

Sagen med Marans/Sun TV afspejler den slovenske filosof Slavoj Zizeks forestilling om det virkelige (på én gang monstrøs og umuligt at fange symbolsk). Vi som borgere står over for den zizekianske virkelighed med hensyn til implikationerne af en fuldstændig ureguleret privat tv-sektor uden public service-udsendelseskonkurrence fra Prasar Bharati, hvor hundredvis af kanaler hvert sekund forvrænger nyheder, program og reklameindhold og bidrager til mediepluralismens og selve mediets død. Ved zizekiansk logik må denne sag kun læses i form af et andet zizekiansk instrument, fetichen. Fetich er en løgn for at forholde sig til symptomet (obskure objekter, der ønskes af uregulerede senkapitalister), for at komme overens med den monstrøse virkelighed i den største uregulerede mediesektor i verden.

Forfatteren er professor ved afdelingen for journalistik og kommunikation, University of Madras.