Rafales spøgelse dukker op

Rafale-aftalen vil blive gravet op. Indtil da vil spøgelset hjemsøge regeringen.

En indisk luftvåbenofficer iført en beskyttende ansigtsmaske på Ambala Air Force Station før indsættelsesceremonien for de fem Rafale-jetfly den 10. september 2020. (Express Photo by Tashi Tobgyal/File)

Erindringer er korte. For almindelige mennesker er det en udfordring at leve hver dag. De er bevidste om de større udfordringer for landet og dets regeringsførelse, men kan ikke dvæle ved dem for længe. De har tillid til de institutioner, som de har installeret, til at tackle disse udfordringer, herunder parlamentet/lovgiver, retsvæsenet, de frie medier, CAG og oppositionens politiske partier. Når disse institutioner svigter - hver for sig eller kollektivt, på grund af inhabilitet eller samordning eller frygt - giver folk bare op og går videre. Det er, hvad der skete i Rafale-flysagen.

Fire institutioner fejlede

Fire institutioner havde lejlighed til at granske sagen. Først medierne. Der var materiale nok til at rejse en række spørgsmål og kræve svar. En stor del af medierne nægtede at rejse disse spørgsmål; tværtimod udgav mange medieorganisationer uddelinger af regeringen, som om de var autentiske ’nyheder’. I denne klumme havde jeg den 7. oktober 2018 rejst 10 spørgsmål til finansministeren. Blandt dem var:

1. Hvorfor blev aftalememorandummet mellem Indien og Frankrig, i henhold til hvilket Indien ville købe 126 Rafale tomotorede multi-rolle jagerfly annulleret, og der blev truffet beslutning om at indgå en ny aftale om kun at købe 36 fly?

2. Er det korrekt, at prisen pr. fly under den nye aftale er 1.670 crore Rs (som oplyst af Dassault) i forhold til prisen på 526,10 crore Rs under det annullerede MoU?

3. Hvis det første fly bliver leveret i september 2019 (fire år efter den nye aftale) og det sidste i 2022, hvordan begrunder regeringen så handlen som et ’nødkøb’?

4. Hvorfor blev aftalen om at overføre teknologi til HAL skrottet?

5. Foreslog regeringen noget navn som modregningspartner, og hvis ikke, hvorfor foreslog regeringen ikke navnet HAL?
Disse og andre spørgsmål er endnu ikke blevet besvaret. Medierne, med den bemærkelsesværdige undtagelse af nogle få, svigtede landet.
For det andet udtrykte Højesteret sin manglende evne til at undersøge vigtige spørgsmål i et andragende i henhold til forfatningens artikel 32. F.eks. afviste Retten at undersøge spørgsmålet om prisen eller spørgsmål vedrørende teknisk egnethed; beslutningen om kun at købe 36 fly i stedet for de 126 fly, som IAF havde brug for; eller afvigelserne fra den fastlagte procedure for erhvervelse af militært udstyr. Retten accepterede også indholdet af et notat, som regeringen havde fremlagt i et »forseglet omslag« og i regeringens »mundtlige indlæg«. Retten blev vildledt til at tro, at der var en rapport fra CAG, hvor ingen var blevet forelagt for Parlamentet eller Domstolen indtil den dag. Regeringen hyldede dommen og hævdede, at dens holdning var blevet bekræftet, da sandheden var, at vitale spørgsmål ikke var blevet undersøgt af domstolen.

Parlamentet abdicerer magt

For det tredje var parlamentet delt på partilinjer og undlod at udøve parlamentarisk tilsyn med regeringens handlinger. Parlamentet alene kunne have spurgt - og fundet sandheden - hvorfor overførsel af teknologi og arbejdsdelingsaftale dateret 13. marts 2014 mellem Dassault og HAL blev opgivet, da 95 procent af forhandlingerne var afsluttet; hvis prisen under den nye aftale var 9-20 procent billigere, hvorfor blev Dassaults tilbud om at sælge 126 fly ikke accepteret? og hvorfor pressede regeringen ikke sagen om HAL for at blive valgt som modpartspartner? Parlamentarisk tilsyn blev forkastet af det brutale flertal af regeringen.

Fire, den mest alvorlige fiasko var af CAG. I en 33-siders rapport anbragte CAG et mørkt svøb over transaktionen og begravede sagens fakta sammen med sandheden. Uden fortilfælde for CAG indrømmede myndigheden, at regeringen kraftigt havde gentaget deres standpunkt for redaktion af kommercielle detaljer i MMRCA-sagen på grund af sikkerhedsmæssige bekymringer. En sådan overbærenhed - og ærbødighed - blev ikke vist i Bofors-sagen eller i nogen anden sag. Som et resultat gav side 126 til 141 i rapporten ingen mening for en person med gennemsnitlig intelligens. Især Tabel 3 på side 131 og Tabel 4 på side 133 var bare vrøvl. Alligevel blev CAG tvunget til at afvise regeringens påstand om, at den nye aftale var billigere (pr. fly) med 9 procent. CAG havde et bredere mandat end nogen anden myndighed, men den uafhængige forfatningsmyndighed svigtede landet.

Foruroligende åbenbaringer

Jeg kan huske, at den nye aftale usædvanligt gav afkald på de obligatoriske anti-korruptionsklausuler, nemlig klausuler om ingen unødig indflydelse, ingen agentur, adgang til regnskaber og integritetspagt. Var der et skjult formål bag denne dispensation? Vi ved det ikke, men de fraværende klausuler er kommet tilbage for at hjemsøge regeringen. En fransk medieorganisation, Mediapart, har i en tredelt undersøgelse fundet ud af, at Frankrigs Agence Francaise Anticorruption (AFA) havde fundet beviser for, at Dassault havde indvilliget i at betale en million euro til en kendt mellemmand, der er under undersøgelse i Indien i forbindelse med en anden. forsvarsaftale og betalte faktisk € 508.925 til et indisk firma, Defsys Solutions. Mediapart-historien afslørede også, at franske og indiske efterforskere opdagede en hel del kompromitterende information, men affæren blev begravet i begge lande.

Dette er så specifik som en påstand kan være. Rafale-aftalen vil blive gravet op. Indtil da vil spøgelset hjemsøge regeringen.