Den moderate muslim skal tage fat på virkeligheden i mange levede islamer

Den moderate muslim skal ikke søge at bortforklare vold i islams navn med hvad, men skal se problemerne med levet islam i øjnene.

Selv Frankrig sætter grænser for ytringsfriheden. Men dér er grundprincippet dette: Idéer har ikke rettigheder, det har mennesker. (Illustration af C R Sasikumar)

Det fremgår tydeligt af svarene på de seneste drab i Paris og Wien i islams og dens profets navn, at selv den moderate muslim stadig ikke forstår det. Efter hver ny handling af grusomme mord eller terrorangreb fra muslimer, fordømmer den moderate muslim overfladisk drabet, men skynder sig hurtigt at fritage islam for enhver skyld.

Han henter visse vers fra Koranen og nogle håndplukkede ahadier (flertal af hadis, profeten Muhammeds tradition) for eftertrykkeligt at bekræfte, at islam betyder fred. Problemet med dette argument er, at de ekstremistiske muslimske gerningsmænd til, og bagmændene bag, al volden i troens navn også citerer fra den samme Koran og hadis opsamlinger. Sangen Islam-betyder-fred tilbyder ingen løsning, fordi den ikke løser det tilbagevendende spørgsmål: Hvis islam betyder fred, hvorfor er der så meget vold over hele kloden i dets navn?

Er islam en freds- eller voldsreligion? Det er hverken en fredens eller voldens religion, hævder Reza Aslan, en iransk-amerikansk forsker i religionsvidenskab og forfatter til adskillige bøger om islam og kristendom. Islam, som enhver anden religion, siger Aslan, er, hvad dens tilhængere gør den til.

Hvad islam ellers måtte være, som enhver anden religion, så er det også det, der fortolkes, udleves, tilstræbes, ignoreres og debatteres blandt almindelige individer og samfund, skriver Farid Esack, teolog og imam fra Sydafrika. Mahatma Gandhi, fredens apostel, hentede sin inspiration fra Gita, og det samme gjorde Nathuram Godse, hans snigmorder. Sådan er det også med Koranen.

Redaktionel | Et pænt terrorangreb bør styrke den globale beslutsomhed mod ekstremistiske ideologier, der bruger religion til at terrorisere og dræbe

Den moderate muslim kunne begynde at blive taget alvorligt, hvis han ærligt adresserede de mange levede islams virkelighed i stedet for at besætte myten om sand eller ægte islam. Fordi han nægter at gøre det, ender verden med at se ham for, hvad han i virkeligheden er - en islam-apologet, der søger tilflugt i hvad der sker, søger efter grundlæggende årsager overalt undtagen i hans religion (levende og tekstlige), afslører vestligt hykleri og dobbeltmoral og spørger. hvad han mener er moderen til alle spørgsmål. Skal der ikke være nogen grænse for ytringsfriheden, hvad nu hvis nogen fornærmer din far?

Whataboutery: Hvad med vold fra buddhister...? Et enkelt svar: Ja, alt for mange buddhister i Sri Lanka og Myanmar har had i deres hjerter og blod på hænderne, men de dræber ikke i Buddhas navn.

Grundårsagen: Se efter grundårsagen i geopolitik, kolonialisme, neokolonialisme osv., se hvor som helst undtagen religion. Dette er en linje, som moderate muslimer har lånt fra mange venstreintellektuelle, om hvem Ghassan Hage, en libanesisk akademiker baseret i Australien, har dette at sige på Facebook: Hvis din første reaktion på de modbydelige islam-fascistiske terrorangreb i Conflans-Sainte-Honorine og Nice er at gennemgå den voldelige og racistiske historie om fransk kolonialisme og postkolonialisme osv., du er etisk bankerot.

Grænser for ytringsfrihed: Her er den moderate muslim i sit rette element og afslører sammenhængen mellem de omstridte tegninger af profeten Muhammed i dag og det kristne vestens historiske fjendtlighed over for islam og dens profet. Tegningerne, får vi at vide, er en del af en vedvarende, lumsk propaganda, der skal tilskynde til had til profeten og give næring til islamofobi i skikkelse af ytringsfrihed. Også afsløret er Vestens hykleri og dobbeltmoral i den selektive udøvelse af ytringsfrihed kun over for muslimer. Hertil fristes man til at svare: Se, hvem taler.

Udtalelse | P B Mehta skriver: Til forsvar for friheden: Det er på tide at stå op for individuelle friheder mod alle udfordrere

Måske vil det være en nyhed for den moderate muslim, at Frankrig, ligesom store dele af Europa, har love mod hadforbrydelser såsom racisme og fremmedhad - som omfatter antireligiøs hadforbrydelse. Overraskelse, overraskelse, Frankrig har endda love om hadefulde ytringer. Disse love beskytter enkeltpersoner og grupper mod at blive bagvasket eller fornærmet, fordi de tilhører eller ikke tilhører, faktisk eller i fantasi, til en etnicitet, en nation, en race, en religion, et køn, en seksuel orientering eller en kønsidentitet eller fordi de har et handicap. Lovene forbyder enhver kommunikation, der har til formål at tilskynde til diskrimination mod, had til eller skade på nogen på grund af hans tilhørsforhold eller ikke tilhørsforhold, faktisk eller i fantasi, til en etnicitet, en nation, en race, en religion, et køn, en seksuel orientering, eller en kønsidentitet, eller fordi han eller hun har et handicap.

Så ja, selv Frankrig sætter grænser for ytringsfriheden. Men dér er grundprincippet dette: Idéer har ikke rettigheder, det har mennesker. Som franskmændene ser det, er du, din far og din mor beskyttet mod hadefulde ytringer, fordi I falder ind under definitionen af ​​mennesker. Gud, guder, gudinder, profeter falder ind under definitionen af ​​ideer, og ideer skal ikke beskyttes mod bagvaskelse. Dette er tilfældet, fordi ytringsfriheden generelt menes at være meningsløs uden retten til at fornærme. For franskmændene omfatter retten til at fornærme ikke kun retten til at udtrykke tvivl, stille spørgsmålstegn ved, kritisere, latterliggøre, håne og provokere, men også retten til fornærmelse og forargelse. Fornærmede profeten Muhammed ikke i høj grad folk af sin egen klan/stamme ved at sige ting, som de anså for at være meget blasfemiske?

Ikke kun dig, moderat muslim, mange i Vesten betragter også profettegningerne som stærkt stødende og i dårlig smag. Men der er måder at sige det på, og din totale tavshed på svaret fra visse ledere af stater med muslimsk majoritet peger på den sygdom i levet islam, som du synes at være en del af. Problemet er dette. Ikke én af disse statsmænd har turdet påpege, at slagteriet i Paris og i Wien er forankret i den udbredte muslimske tro på, at islam kræver dødsstraf for blasfemi og frafald. Husk, Salman Taseer, guvernøren i Punjab i Pakistan, som blev myrdet af en af ​​sine livvagter, Malik Mumtaz Qadri, i januar 2011 for at turde foreslå en revision af sit lands berygtede blasfemilov.

Ligesom disse statsoverhoveder, tør også du, moderat muslim, ikke gå til roden af ​​den muslimske sygdom eller offentligt kræve en ende på blasfemi og frafaldslove overalt og overalt. Hvorfor så give andre skylden, hvis du for dem ikke lyder som andet end en islam-apologet?

Forklaret: Hvorfor Frankrig fortsætter med at være provokerende

Denne artikel udkom første gang i den trykte udgave den 6. november 2020 under titlen 'The root cause fejlslutning'. Forfatteren er indkalder, indiske muslimer for sekulært demokrati og medredaktør, Sabrang India online.